Senest opdateret: 01.04.2022
Gyldig fra og med: Opter 2022.03.00
Tilføj nye omkostningsartikler i omkostningskontrollen
Du kan indstille det således, at omkostningsartikler oprettes automatisk for specifikke vognmænd og underleverandører, men det er ikke altid, at man ved, hvilken vognmand eller underleverandør, som udfører transporten. Når du får en faktura fra en vognmand eller underleverandør, har du derfor mulighed for manuelt at indtaste omkostninger fra fakturaen ved at anvende omkostningskontrollen.
I omkostningskontrollen kan du søge efter eksisterende omkostningsartikler. Du kan endda oprette nye omkostningsartikler, som du kan føje til en eksisterende ordre.
Hvis du vil indstille det således, at omkostningsartikler oprettes automatisk for specifikke vognmænd og underleverandører, skal du markere Opret prisenheder automatisk og foretage nogle yderligere indstillinger. Du kan finde yderligere oplysninger i Indstillinger for modtagelse af fakturaer og opfølgning af omkostninger.
Forudsætninger
For at kunne tilføje nye omkostningsartikler skal kolonnen Prisenhed være synlig. Tjek også, at kolonnerne Ordrenr., Fragtbrevsnr., Afsenders reference, Lev.fakturanr., Lev.fakturadato, Lev.faktura, udført, Prisenhedsbeskrivelse, Ressource - prisenhed, Omkostninger (prisenhed), Faktiske omkostninger, Forventede omkostninger og Valuta er synlige, hvis det er sådan, du vil have det.
Du kan læse mere om, hvordan du indstiller, hvilke kolonner der vises i omkostningskontrollen, i Kolonner i omkostningskontrollen.
Find oplysninger om, hvad de forskellige kolonner i omkostningskontrollen indeholder, i Omkostningscheck, vindue.
Trin 1: Føj nye omkostningsartikler til en eksisterende ordre
Sådan gør du, hvis du ønsker manuelt at indtaste omkostninger fra leverandørfakturaer og knytte dem til eksisterende omkostningsartikler eller oprette nye omkostningsartikler:
Klik på Ordre > Omkostningskontrol.
Indtast Ordrenummer, Fragtbrevsnr eller Afsenders reference under Søgeindstillinger på fanen Almene søgemuligheder. Klik på Søg.
På listen vises eventuelle omkostningsartikler, som allerede findes på ordren. Hvis ingen eksisterende omkostningsartikler findes, opretter Opter automatisk en ny række med omkostningsartikler.
Hvis de rette omkostningsartikler allerede findes på listen, kan du sætte omkostningerne ind på dem.
Hvis du vil tilføje en ny række med omkostningsartikler, skal du klikke på Klik for at tilføje en linje. Knappen findes under sidste tabelrække, som vises i vinduet. Knappen er lige så bred som vinduet.
En ny række oprettes, som automatisk får de nyeste værdier i kolonnerne Ressource - prisenhed, Lev.fakturanr. og Lev.fakturadato for at effektivisere arbejdet i omkostningskontrollen.
For at udfylde en ny omkostningsartikel skal du først vælge den omkostningsartikel, du ønsker at føje til kolonnen Prisenhed. Derefter bliver det muligt at redigere de resterende artikelfelter.
For at effektivisere arbejdet i omkostningskontrollen markeres afkrydsningsfeltet i kolonnen Lev.faktura, udført automatisk, når du opretter en ny omkostningsartikel (eftersom man altid markerer det afkrydsningsfelt, når man har forberedt en omkostningsartikel og udfyldt oplysningerne om den).
Klik på
for at gemme alle ændringer.
Trin 2: Tjek, at alle omkostningsartikler er lagt ind
Når du har lagt alle omkostningsartiklerne ind for alle de ordrer, der hører til en leverandørfaktura, kan du dobbelttjekke, at alle omkostningsartikler rent faktisk er blevet lagt ind. Sådan gør du:
Klik på fanen Almene søgemuligheder, og markér afkrydsningsfeltet Leverandørfakturaer der er klar under Søgeindstillinger i omkostningskontrollen.
Klik på fanen Flere søgemuligheder, og angiv leverandørfakturaens nummer i feltet Leverandørfakturanr
Klik på Søg.
På listen vises alle de omkostningsartikler, der er klar til leverandørfakturaen.