Senest opdateret: 02.12.2021

Gyldig fra og med: 2019.12.00 og nyere

Justering af ordredatoer på ordrer, der er importeret via EDI

Nogle EDI-dataleverandører sender EDI på forhånd uden at vide præcis, hvilken dag godset skal transporteres, og derfor er ordredatoen nogle gange forkert. Når godset ankommer til terminalen, skal ordren opdateres med den rigtige dato, så den får de rigtige leveringstider og ruter, og så den håndteres korrekt i disponeringen og statistikken. I sådanne tilfælde anbefales det at markere afkrydsningsfeltet Nulstil ordredato ved scanning, når ordren oprettes via EDI-import.

Hvis afkrydsningsfeltet Nulstil ordredato ved scanning er markeret på en ordre, enten når der gemmes et leveringsbevis eller registreres en scanning på ordren, sker der følgende:

  1. Markeringen fjernes for afkrydsningsfeltet Nulstil ordredato ved scanning.

  2. Ordren får en ny ordredato.

  3. Tidspunkterne justeres efter den nye dato.

  4. Hvis der er aktiveret automatisk fordeling for tjenesten på ordren, fordeles ordren automatisk.

  5. Hvis ordren ikke allerede er blevet faktureret, vil prisen blive genberegnet.

  6. Orden gemmes.