Senest opdateret: 12.05.2023
Gyldig fra og med: 2023.01.00 og nyere
Rapportér transport af affald i Finland til SIIRTO-registret
SIIRTO-registret er et system til lagring af transportdokumenter, der er indført af Miljøministeriet og Finlands miljøcentral. Pligten til at registrere oplysninger er baseret på den ændring af affaldsdirektivet, der trådte i kraft i 2022. Du kan finde flere oplysninger på Indsamling og transport af affald i Finland.
Virksomheder kan indsende oplysninger til SIIRTO-registret via en API. Opter er integreret med SIIRTO-registret via denne API, så du kan registrere oplysninger om farligt affald i Opter, hvorefter det automatisk indberettes til SIIRTO-registret, når du gemmer ordren i Opter. Et transportdokument oprettes i SIIRTO-registret, og dokumentets ID-nummer vises derefter i Opter. Det oprettede transportdokument er på ordreniveau, men i en ordre kan du have flere forskellige affaldstyper på kolliniveau.
For at ovenstående kan fungere, skal du først kontakte de ansvarlige for SIIRTO-registret og bede dem om at sørge for, at du kan indsende oplysninger til SIIRTO-registret via API'en. Du kan finde flere oplysninger på Indsamling og transport af affald i Finland. Derefter kontakter du Opters EDI-team og beder om en forbindelse mellem Opter og SIIRTO-registret.
Når alt er oprettet, skal du kontrollere, at hver ordre, som indeholder kolli med affald, har de korrekte oplysninger angående afsendere, modtagere, datoer for transporten, vægt, pakkeopmærkning og affaldskoder. Når du gemmer ordren, sendes oplysningerne fra Opter til SIIRTO-registret via EDI-forbindelsen og API'en. Hvis dataene er modtaget korrekt, returnerer SIIRTO-registret et dokument-ID for ordren til Opter. Når Opter har modtaget dokument-ID'et, vil det blive vist på ordren i ordremodtagelsen, hvis du har valgt, at det felt skal vises. Hvis du senere ændrer oplysningerne om affaldet i Opter, for eksempel vægten, bruger Opter og SIIRTO-registret dette dokument-ID til at opdatere oplysningerne i det korrekte transportdokument i SIIRTO-registret.
Følgende oplysninger skal registreres for hver type affald, der transporteres:
Fra hvem og hvor affaldet skal transporteres.
Dato for transporten.
Transportform, f.eks. vejtransport og/eller vandtransport.
Køretøjets registreringsnummer.
Affaldets vægt i kilogram (dvs. kolliets vægt).
Affaldets pakkeopmærkning (dvs. kolliets pakkeopmærkning). Der skal være en beskrivelse af affaldet.
Til hvem og hvor affaldet skal transporteres.
Hvis affaldet transporteres af flere transportører, skal oplysningerne ovenfor også omfatte transportørens del af transporten.
Affaldskoder
Affaldskoderne er angivet på finsk og normalt også på svensk og engelsk på Kodelister i affalds- og produktinformationssystemet.
Du skal angive affaldskoderne for hver ordre, der indeholder affald, i følgende felter/kolonner i Opter. Se tabellen nedenfor. Ikke alle koder er altid påkrævet, og i så fald kan feltet efterlades tomt.
Tabellen nedenfor viser, hvordan felterne/kolonnerne i Opter er struktureret efter standardimplementeringen. Hvis du ønsker at strukturere felterne/kolonnerne på en anden måde, så de passer bedre til din virksomhed, kan du fortælle det til EDI-teamet, når integrationen oprettet (se trin 1 nedenfor).
Felt/kolonne i Opter | Affaldskoder |
---|---|
Extraid2 (kolli)
| Påkrævet for alt affald, både ikke-farligt og farligt. Den sekscifrede affaldskode, også kaldet "LoW-kode" (List of Waste code) og "EWC-kode" (European Waste Catalogue code). Hvis affaldet for eksempel kommer fra rensning af brændstoffer med baser, skal du indtaste koden "050111*". Affaldskoder, som er mærket med en stjerne (*), angiver farligt affald. Koderne kan findes i Affaldskoder (LoW/EWC). Hvis affaldet er ufarligt i henhold til den sekscifrede affaldskode, du angiver i Extraid2 (kolli) (dvs. ikke indeholder en stjerne (*)), behøver du ikke udfylde noget i Extraid3 (kolli). |
Extraid3 (kolli) | Kun påkrævet for farligt affald, dvs. hvis koden i Extraid2 (kolli) indeholder en stjerne (*). Her indtaster du følgende fire oplysninger:
Indtast oplysningerne i feltet Extraid3 (kolli) i henhold til nedenstående format, dvs. med et punktum efter affaldets sammensætning, et semikolon efter affaldets farlige egenskaber og et kolon efter affaldets emballagetype: "sammensætning.egenskaber;emballagetype:form" For eksempel kan du skrive "Støvet sandblanding.HP1;5:2" i Extraid3 (kolli). Informationskravet for farligt affald (dvs. de oplysninger, du angiver i Extraid3 (kolli) samt koden for affaldets transportform ("transport type code"), som EDI-teamet har tilknyttet din EDI-forbindelse) valideres ud fra den affaldskode, du angiver i Extraid2 (kolli). |
Extraid4 (kolli) | Påkrævet, hvis affaldet indeholder persistente organiske miljøgifte. Koden for persistente organiske miljøgifte, også kaldet "POP-code" (Persistent Organic Pollutant (POP)). Hvis det for eksempel er toxafen, skal du angive koden "24". Koderne kan findes i Koder for persistente organiske miljøgifte. Hvis affaldet indeholder persistente organiske miljøgifte, skal koden for affaldets emballagetype angives i Extraid3 (kolli). Se ovenfor. Affald, der indeholder persistente organiske miljøgifte, er altid farligt affald. |
Extraid5 (kolli) | Påkrævet for alt affald, både ikke-farligt og farligt. Her skal du angive en af følgende to alternativer:
|
Ekstra dimension1 | Påkrævet for alt affald, både ikke-farligt og farligt. Koden for affaldets oprindelse, også kaldet "code of origin". Hvis affaldet for eksempel kommer fra en industri, skal du angive koden "2". Hvis det kommer fra minedrift, skal du angive koden "5". Koderne kan findes i Koder for affaldets oprindelse. Du kan ikke indtaste kode 8 "Andet (angiv)", da der i den nuværende implementering af Opter ikke er noget felt til at angive/beskrive affaldets oprindelse. Hvis du skal bruge kode 8, skal du kontakte , så de kan føje din "code of origin description" til din EDI-forbindelse. |
Ekstra dimension2 | Påkrævet for alt affald, både ikke-farligt og farligt. Koden for affaldstype, også kaldet "waste type code". Hvis affaldet f.eks. er "farligt affald", angiver du koden "3", og hvis det er "ikke-farligt affald", angiver du koden "1". Koderne kan findes i Koder for affaldstype. |
Forudsætninger
SIIRTO-registrets API
Kontakt de ansvarlige for SIIRTO-registret, og bed dem om at sørge for, at du kan indsende oplysninger til SIIRTO-registret via API'en.
Køretøjets registreringsnummer
Registreringsnummeret på det køretøj, der transporterer affaldet, sendes til SIIRTO-registret. Tjek, at alle dine køretøjer, der transporterer affald i Finland, har de korrekte registreringsnumre i Opter under Register > Bil på fanen Generelt i feltet Registreringsnummer.
Når du føjer et køretøj til en affaldstransportordre, vil køretøjets registreringsnummer blive sendt til SIIRTO-registret. Hvis du vil have flere køretøjer pr. affaldstransportordre, kan du bede EDI-teamet om at implementere det for dig.
Trin 1: Kontakt Opters EDI-team
Når du har kontaktet de ansvarlige for SIIRTO-registret og bedt dem om at sørge for, at du kan indsende oplysninger til SIIRTO-registret via API'en, skal du gøre følgende:
Bestil en EDI-forbindelse mellem Opter og SIIRTO-registret ved at kontakte EDI-teamet på . Se din aftale med Opter for at få oplysninger om priserne for EDI-arbejde.
For at kunne opsætte EDI-forbindelsen til SIIRTO-registret skal EDI-teamet bruge følgende oplysninger:
Virksomhedsnummer.
Virksomhedens navn.
Navn på kontaktperson (for- og efternavn).
E-mailadresse på kontaktperson.
Telefonnummer på kontaktperson inklusive landekode, f.eks. +45 70 xx xx.
Transportform, f.eks. vejtransport og/eller vandtransport. (Koden for transportform er påkrævet, hvis affaldet er farligt og/eller indeholder persistente organiske miljøgifte).
Hvis du har et eller flere køretøjer pr. affaldstransportordre. Du kan finde yderligere oplysninger i Køretøjets registreringsnummer ovenfor.
Affaldets oprindelsesland.
Modtagerens virksomhedsnummer (dvs. virksomhedsnummeret for den virksomhed, som tager imod affaldet efter transporten).
Når EDI-forbindelsen er klar, vil du i samarbejde med nogen fra Opters EDI-team teste, at forbindelsen til SIIRTO-registret fungerer.
Trin 2: Tilføj kolonner for affaldskoder og felt til dokument-ID i Opter
Sådan tilføjer du nye kolonner til affaldskoder i sektionen Kolli og et nyt felt til dokument-ID på ordreniveau i ordremodtagelsen:
Klik på Indstillinger > Kontor > Terminologi i Opter.
Navngiv feltet og kolonnerne, gerne som nedenfor, hvis felterne/kolonnerne i Opter er struktureret i henhold til standardimplementeringen:
Extraid1(ordre) – "Dokument-ID SIIRTO"
I dette felt på ordren vises det dokument-ID-nummer, som SIIRTO-registret har sendt til Opter.
Extraid2 (kolli) – "LoW-affaldskode"
Den sekscifrede affaldskode, også kaldet "LoW-code" og "EWC-code". F.eks. "050111*".
Extraid3 (kolli) – "Farligt affald"
Beskrivelse af og koder for farligt affald og/eller persistente organiske miljøgifte. Indtast oplysningerne i feltet efter formatet "sammensætning.egenskaber;emballagetype:form". F.eks. "Støvet sandblanding.HP1;5:2".
Extraid4 (kolli) – "POP-affaldskode"
Koden for persistente organiske miljøgifte, også kaldet "POP-code". Hvis det f.eks. er toxafen, angiver du koden "24".
Extraid5 (kolli) – "R-kode/D-kode"
Koden for nyttiggørelsesproceduren, f.eks. "R2", eller koden for bortskaffelsesproceduren, f.eks. "D10".
Ekstra dimension1 – "Affaldets oprindelse"
Koden for affaldets oprindelse, også kaldet "code of origin". Hvis affaldet for eksempel kommer fra en industri, skal du angive koden "2".
Ekstra dimension2 – "Affaldstype"
Koden for affaldstype, også kaldet "waste type code". Hvis affaldet f.eks. er "farligt affald", angiver du koden "3", og hvis det er "ikke-farligt affald", angiver du koden "1".
Se Affaldskoder ovenfor for at få flere oplysninger.
Hvis du har struktureret felterne/kolonnerne på en anden måde, så de passer bedre til din virksomhed, skal du navngive de felter og kolonner, du bruger.
Klik på
for at gemme alle ændringer.
Klik på Indstillinger > Ordremodtagelse > Ordreindstillinger og fanen Flow. Vælg den konfiguration, du vil ændre, i listen til venstre.
Søg efter Ekstraid1, og markér afkrydsningsfeltet i kolonnen Synlig.
Når du har gemt ændringerne, vil feltet Ekstraid1 blive vist under Data i ordremodtagelsen. I dette felt vises det dokument-ID, som SIIRTO-registret sender til Opter.
Klik på fanen Faner, og tjek, om sektionen Data vises i ordremodtagelsen. Du kan finde detaljerede instruktioner i Organiser sektionerne i ordremodtagelsen.
Klik på
for at gemme alle ændringer.
- Klik på fanen Kontrol i vinduet Ordreindstillinger. I ruden Kontrolindstillinger ved siden af feltet Kolli skal du klikke på
.
Klik på fanen Kolonner. Træk og slip kolonnerne for affaldskoder (Ekstraid2, Ekstraid3, Ekstraid4, Ekstraid5, Ekstradimension1, Ekstradimension2) fra Ekskluderede til Inkluderet, hvis ikke de allerede er på Inkluderet-listen.
Træk og slip kolonnerne Antal, Godsmærkning, Vægt, og også gerne Kollinummer fra Ekskluderede til Inkluderet, hvis ikke de allerede er på Inkluderet-listen.
Vælg rækkefølgen for kolonnerne i sektionen Kolli i ordremodtagelsen. Du kan flytte kolonnerne op eller ned på Inkluderet-listen ved at trække og slippe dem.
Klik på
for at gemme alle ændringer.
Luk vinduet Kolliindstillinger.
Nu vises de nye kolonner for affaldskoder i sektionen Kolli, og feltet til dokument-ID vises i sektionen Data i ordremodtagelsen.
Trin 3: Vælg, om affaldskoderne og dokument-ID skal vises i Opter Driver
Du kan konfigurere, om affaldskoderne og/eller dokument-ID'et skal vises i Opter Driver-appen. Affaldskoderne og dokument-ID'et kan vises på følgende to måder i Opter Driver:
I detaljevisning/opgavevisning i sektionen Kolli. Affaldskoderne og dokument-ID'et kan ikke ændres her, kun vises.
I kollivisning.
Kollivisning vises, når du åbner en opgave, trykker på menuen i øverste højre hjørne, trykker på Kolli og derefter trykker på et kolli.
Affaldskoderne og dokument-ID-nummeret kan ændres i kollivisningen i Opter Driver, når du har tilføjet felterne, f.eks. "LoW" eller "LoW-affaldskode" (Extraid2 (kolli)). Du kan vælge, om ændringerne skal godkendes manuelt i disponeringen, før de gemmes. Se Trin 4 nedenfor.
Hvis nogen kommer til at ændre dokument-ID-nummeret, vil fremtidige opdateringer af affaldskoder til SIIRTO-registret på den pågældende ordre blive rapporteret til det forkerte dokument-ID-nummer hos SIIRTO. Hvis du vil mindske risikoen for sådanne problemer, kan du vælge ikke at vise feltet med dokument-ID'et og/eller vælge, om ændringer skal godkendes manuelt i disponeringen, før de gemmes i ordren, dvs. før eventuelle opdateringer sendes til SIIRTO-registret.
Følg instruktionerne:

Vælger du at anvende alle mulige kollifelter, vil de ikke alle kunne vises på én gang (i bredden) i appen. Vi anbefaler, at du vælger at vise de felter/kolonner, der er mest interessante for dig.
Hvis du anvender XML-filen App.OpterDriver.Design eller App.Design, kan du også justere bredden af de enkelte kolonner og på den måde maksimere mængden af oplysninger, der vises om hvert kolli, i sektionen Kolli i appen.
Du kan vælge, hvilke felter og kolonner der skal vises i detaljevisningen/opgavevisningen i Opter Driver til iOS, på to forskellige måder. For Opter Driver til Android er det kun App.Design, der kan anvendes, altså det første punkt nedenfor. Vælg den metode, der passer dig bedst:
Rediger XML-filen App.OpterDriver.Design eller App.Design.
Hvis du anvender XML-filen App.OpterDriver.Design eller App.Design, kan du omdøbe felterne/kolonnerne, f.eks. til "LoW" eller "LoW-affaldskode" (Extraid2 (kolli)). Hvis du vælger ikke at omdøbe, vil der stå "Eks.-ID 2" eller "Dim. 1", hvilket ikke vil være så tydeligt. Du kan også justere bredden af de enkelte kolonner og på den måde maksimere mængden af oplysninger, der vises om hvert kolli, i sektionen Kolli i appen.
Oplysninger om, hvordan du vælger, om du vil anvende App.OpterDriver.Design og/eller App.Design, kan findes i Tilpas layout og funktioner i Opter Driver.
Instruktioner om, hvordan du viser felter og kolonner, omdøber felter og kolonner og justerer kolonnebredden, kan findes i App.OpterDriver.Design eller App.Design.
Anvend vinduet Designfelt til mobil.
Dette fungerer kun for Opter Driver til iOS, ikke for Opter Driver til Android.
Vinduet Designfelt til mobil er nemmere at bruge end XML-filen App.OpterDriver.Design, men i vinduet Designfelt til mobil kan du ikke omdøbe felterne/kolonnerne eller ændre bredden på kolonnerne.
Du kan finde yderligere oplysninger i Vælg, hvilke felter der skal vises i Opter Driver til iOS.

Gør følgende, hvis du ønsker, at affaldskoder og/eller dokument-ID'et skal vises i kollivisning:
Klik på Indstillinger > Mobildata > Indstillinger for mobildata i Opter.
- Klik på en tom række i kolonnen Navn og derefter på nedpilen i den række, som tilføjes. Vælg for eksempel SPA_ExtraId2Permission på listen.
Indtast en af følgende muligheder i feltet til højre:
"True": Hvis du ønsker, at "LoW-affaldskode" (Extraid2 (kolli)) skal vises i kollivisningen.
Alle SPA_Permission-indstillinger er som standard indstillet som "true", hvilket betyder, at de alle vises, hvis der ikke er foretaget nogen indstillinger overhovedet.
Hvis du indstiller SPA_ExtraId2Permission til "true", skal du også indstille alle andre SPA_Permission-indstillinger, som du ønsker at få vist i Opter Driver, til "true", for eksempel SPA_WeightPermission, SPA_VolumePermission og SPA_QuantityPermission.
"False": Hvis du ikke ønsker, at "LoW-affaldskode" (Extraid2 (kolli)) skal vises i kollivisningen.
Hvis du indstiller SPA_ExtraId2Permission til "false", skal du også indstille alle andre SPA_Permission-indstillinger, som du ønsker at få vist i Opter Driver, til "true", for eksempel SPA_WeightPermission, SPA_VolumePermission og SPA_QuantityPermission.
- Hvis du vil omdøbe et felt, skal du klikke på en tom række i kolonnen Navn og derefter klikke på ned-pilen på den række, som tilføjes. Vælg SPA_ExtraId2Name fra listen.
I cellen til højre skal du skrive det navn, du ønsker vist i feltet i kollivisning, f.eks. "LoW-affaldskode".
For at indstille, hvor på listen i kollivisning "LoW-affaldskode" (Extraid2 (kolli)) skal placeres, skal du klikke på en tom række i kolonnen Navn og derefter klikke på ned-pilen i den række, der skal tilføjes. Vælg SPA_ExtraId2Order fra listen.
I cellen til højre skal du indtaste et tal, som indikerer, hvor på listen i kollivisning "LoW-affaldskode" (Extraid2 (kolli)) skal placeres. Hvis du eksempelvis ønsker, at feltet ligger højest oppe på listen, skal du angive tallet "1". Hvis du ønsker, at feltet skal ligge som nummer to på listen, skal du angive tallet "2". Du kan finde yderligere oplysninger i Mobildataindstillinger (vindue).
Standardindstillingen for alle SPA_Order-indstillinger er “99”. Det betyder, at det ikke er nok at indstille en af SPA_Order-indstillingerne til “2”, hvis du ønsker, at den skal vises som nummer to på listen. Du skal også indstille en af SPA_Order-indstillingerne til “1”. Det betyder, at SPA_Order-indstillingen med det laveste nummer vises øverst på listen i forsendelsesvisningen.
Klik på Gem.
Affaldskoderne kan ændres ved at klikke på feltet i kollivisning i Opter Driver. Du kan vælge, om ændringerne skal godkendes manuelt i disponeringen, før de gemmes. Se Trin 4 nedenfor.
Trin 4: Hvis ændringer i feltet "Affaldskoder" i Opter Driver skal godkendes
Du kan vælge, om ændringer, der er foretaget i Opter Driver, i feltet "Affaldskoder" skal godkendes manuelt i disponeringen, før de gemmes. Sådan gør du:
- Følg instruktionerne i Vælg, hvordan ændringer i Opter Driver skal godkendes.
Hvis du har indstillet App.ApproveChanges til "true", kan du opsætte undtagelser for bestemte ændringer, som så ikke skal godkendes manuelt i disponeringen.
Hvis du f.eks. ikke ønsker, at ændringer i feltet "LoW-affaldskode" (Extraid2 (kolli)) skal godkendes i disponeringen, skal du klikke på Indstillinger > Mobildata > Opgaveændringer. Markér Ekstra-ID 2 (kolli) i listen til venstre, og fjern markeringen i afkrydsningsfeltet Kræv godkendelse. Klik på Gem.
Hver gang du gemmer ordren, kontrollerer Opter, om der er ændringer i ordren. Hvis der er ændringer i ordren, sendes oplysningerne til SIIRTO-registret i henhold til følgende scenarier:
Hvis du har valgt, at ændringer i for eksempel feltet "LoW-affaldskode" (Extraid2 (kolli)) i Opter Driver ikke skal godkendes manuelt i disponeringen, sendes oplysningerne om kolliet til SIIRTO-registret, når Opter Driver-brugeren klikker på Gem i kollivisningen.
Hvis du har valgt, at ændringer i for eksempel feltet "LoW-affaldskode" (Extraid2 (kolli)) i Opter Driver skal godkendes manuelt i disponeringen, sendes oplysningerne til SIIRTO-registret, når trafikdisponenten har godkendt ændringerne i disponeringen. Hvis trafikdisponenten ikke godkender ændringerne, bliver der ikke sendt nogen nye oplysninger til SIIRTO-registret.
Trin 5: Registrer og rapportér oplysninger om affald
Registrer oplysningerne om affald, inden transporten påbegyndes. Når du gemmer ordren, sendes oplysningerne fra Opter til SIIRTO-registret via EDI-forbindelsen og API'en. Sådan gør du:
Kontrollér, at ordren har de korrekte oplysninger (især navn, adresse, telefonnummer og dato) i felterne Afsender og Modtager i ordremodtagelsen.
Kontrollér, at kolliets vægt er angivet på kollirækken i kolonnen Vægt i sektionen Kolli i ordremodtagelsen for hvert kolli, som indeholder affald.
Kontrollér, at kolliets pakkeopmærkning er angivet på kollirækken i kolonnen Godsopmærkning i sektionen Kolli i ordremodtagelsen for hvert kolli, som indeholder affald. Kolliets pakkeopmærkning skal være en beskrivelse af affaldet, f.eks. "Mineaffald fra Kaivos Yritys AB's nikkelmine".
I ordremodtagelsen skal du indtaste affaldskoderne i sektionen Kolli i ordremodtagelsen på kollirækken i kolonnerne som anvist, hvis felterne i Opter er struktureret i henhold til standardimplementeringen:
Extraid2 (kolli) ("LoW-affaldskode") – den sekscifrede affaldskode, også kaldet "LoW-code" og "EWC-code". F.eks. "050111*".
Extraid3 (kolli) ("Farligt affald") – Beskrivelse af og koder for farligt affald og/eller persistente organiske miljøgifte. Indtast oplysningerne i feltet efter formatet "sammensætning.egenskaber;emballagetype:form". F.eks. "Støvet sandblanding.HP1;5:2".
Extraid4 (kolli) ("POP-affaldskode") – Koden for persistente organiske miljøgifte, også kendt som "POP-code". Hvis det f.eks. er toxafen, angiver du koden "24".
Extraid5 (kolli) ("R-kode/D-kode") – Koden for nyttiggørelsesproceduren, f.eks. "R2", eller koden for bortskaffelsesproceduren, f.eks. "D10".
Ekstra dimension1 ("Affaldets oprindelse") – Koden for affaldets oprindelse (hvordan affaldet er blevet genereret), også kaldet "code of origin". Hvis affaldet f.eks. er genereret af industri, skal du angive koden "2".
Ekstra dimension2 ("Affaldstype") – Koden for affaldstype, også kaldet "waste type code". Hvis affaldet f.eks. er "farligt affald", angiver du koden "3", og hvis det er "ikke-farligt affald", angiver du koden "1".
Se Affaldskoder ovenfor for at få flere oplysninger.
Hvis du har struktureret felterne/kolonnerne på en anden måde, så de passer bedre til din virksomhed, skal du navngive de felter og kolonner, du bruger.
Gem ordren ved at klikke på
.
Når du gemmer ordren, overføres alle oplysninger om kolliets pakker med affaldskoder fra Opter til SIIRTO-registret.
Hvis dataene er modtaget korrekt, returnerer SIIRTO-registret et dokument-ID for ordren til Opter. Når Opter har modtaget dokument-ID'et, vil det blive vist på ordren i ordremodtagelsen, hvis du har valgt, at det felt skal vises. Hvis du senere ændrer oplysningerne om affaldet i Opter, for eksempel vægten, bruger Opter og SIIRTO-registret dette dokument-ID til at opdatere oplysningerne i det korrekte transportdokument i SIIRTO-registret.
Hvis oplysningerne ikke modtages korrekt i SIIRTO-registret, kan du se det i EDI-loggen. Se fanen EDI-log i sektionen Leveringslog i ordremodtagelsen.
Hver gang du gemmer ordren, kontrollerer Opter, om der er ændringer i ordren. Hvis der er ændringer i ordren, sendes oplysningerne til SIIRTO-registret.
Det er også muligt at registrere oplysninger om affald i Opter Driver, hvis du har indstillet dette (se Trin 3 og Trin 4 ovenfor).
Trin 6: Kontrollér, at oplysningerne rapporteres til SIIRTO-registret
Sådan kontrollerer du, at oplysningerne om affald er modtaget korrekt i SIIRTO-registret:
Der er et dokument-ID i feltet Extraid1(ordre) ("Dokument-ID") for ordren i ordremodtagelsen. Hvis du ikke har standardimplementeringen, kan dokument-ID'et angives i et andet felt.
Dokument-ID kan også vises i Opter Driver, hvis du har indstillet det (se Trin 3 og Trin 4 ovenfor).
Hvis der findes et dokument-ID, er oplysningerne modtaget korrekt i hvert fald én gang, men at der findes et dokument-ID er ingen garanti for, at de nyeste opdateringer af oplysningerne også er blevet modtaget korrekt. For at kontrollere det skal du åbne EDI-loggen, se nedenfor.
Du finder mere detaljerede oplysninger i EDI-loggen under fanen EDI-log i sektionen Leveringslog i ordremodtagelsen.
Hvis oplysningerne er modtaget korrekt i SIIRTO-registret, kan du se det i EDI-loggen, hvor der står "ACCEPTED" i kolonnen Response. Hvis oplysningerne ikke er modtaget korrekt, står der "FAILED" i kolonnen Response.
Trin 7: Ændring af oplysninger, som allerede er indsendt
Oplysningerne kan opdateres i 90 dage efter, at oplysningerne for en ny ordre er sendt til SIIRTO-registret, dvs. når ordren først er gemt i Opter.
Hvis du vil tilføje eller ændre oplysninger, som du allerede har indberettet til SIIRTO-registret via Opter som beskrevet i Trin 5 ovenfor, skal du gøre følgende:
Åbn ordren i Opter, og rediger de ønskede oplysninger, f.eks. vægt, pakkeopmærkning eller affaldskoder, for en eller flere kolli med affald. Det er også muligt at ændre oplysningerne i Opter Driver, hvis du har indstillet dette (se Trin 3 og Trin 4 ovenfor).
Gem ordren ved at klikke på
.
Når du gemmer ordren, overføres alle oplysninger om ordrens pakker med affaldskoder til SIIRTO-registret. Hvis oplysningerne modtages korrekt, opdateres dine oplysninger i SIIRTO-registret.
Hvorvidt oplysningerne modtages korrekt eller ej, kan du se i EDI-loggen. Se fanen EDI-log i sektionen Leveringslog i ordremodtagelsen. Hvis oplysningerne er modtaget korrekt, står der "ACCEPTED" i kolonnen Response. Hvis oplysningerne ikke er modtaget korrekt, står der "FAILED" i kolonnen Response.
Hver gang du gemmer ordren, kontrollerer Opter, om der er ændringer i ordren. Hvis der er ændringer i ordren, sendes oplysningerne til SIIRTO-registret.
Referencematerialer