Senest opdateret: 19.06.2020
Gyldig fra og med: 2020.06.00 og nyere
Opret rabat
Gælder til og med version 2023.07-01.238. Denne artikel bliver ikke længere opdateret.
Nedenfor forklares det, hvordan du opretter en kunderabat. Andre typer rabatter oprettes på samme måde.

Rabatgruppe | Gælder for |
---|---|
Generelt | Alle kunder |
Gruppespecifikke | Valgt kundekategori |
Kundespecifikke | Valgt kunde |
Knyt gruppespecifikke rabatter til kundekategorier i stedet for kundespecifikke rabatter. Kundespecifikke rabatter kan være svære at finde igen og arbejde med efterfølgende.
Sådan opretter du en kunderabat:
- Klik på Økonomi > Prislister, og udvid mappen prislister i listen til venstre.
- Udvid den prisliste, du vil arbejde med, og åbn mappen Rabatter i prislisten.
- Vælg den rabatgruppe, du vil arbejde med. Hvis du vil give rabatten til en kundekategori, skal du klikke på rabatgruppen Kundespecifikke og bruge søgefunktionen i højre side af vinduet til at finde den rigtige kunde.
Da du søgte efter kunden, blev der oprettet en liste over kunder i listen til venstre. Markér den kunde i listen, du ønsker at give rabat.
Hvis der står et
til venstre for kundens navn, betyder det, at kunden allerede har fået tilføjet rabatter.
- Klik på
i værktøjslinjen.
- Under fanen Prisjusteringer i feltet Navn skal du give rabatten et beskrivende navn, for eksempel "Lastbil 10 %".
- I rullemenuen Pristyper vælger du, om rabatten skal gælde pr. ordre eller for et bestemt tillæg, udlæg eller for en bestemt prisartikel.
- I ruden Pris skal du indtaste rabatten med et minustegn, men uden procenttegn. Brug de runde knapper til at vælge rabat.
- Under fanen Betingelser skal du angive eventuelle betingelser, der skal gælde for rabatten. Hvis du angiver flere betingelser for en rabat, skal alle betingelser være opfyldt, for at kunden kan få rabatten.
Klik på fanen Specifikke betingelser.
Hvis du for eksempel valgte pristypen ordre, skal du foretage yderligere valg i ruden Prissætning.
Hvis du for eksempel valgte pristypen prisartikel, skal du vælge, hvilken prisartikel rabatten skal gælde for, i ruden Prisenhed.
- Klik på
for at gemme alle ændringer.
Du kan oprette flere rabatter for den samme kunde ved at markere kunden igen og klikke på .
Hvis du har flere rabatter i en rabatgruppe, er rækkefølgen af dem vigtig. Opter gennemgår rabatterne oppefra og nedefter i listen. Hvis betingelserne for den første rabat i listen er opfyldt, anvendes den. Hvis ikke, går Opter videre til den næste rabat i listen.
Klik på en rabat og brug pilene øverst i vinduet til at flytte den op eller ned.
Eksempel:
Transportfirmaet A/S har to rabatter:
- "Alle transporter 10 %" har betingelser, der gør det muligt at anvende den for alle kunder og alle transporter.
- "Under 100 kg 20 %" har betingelser, der gør det muligt at anvende den for alle kunder, men kun hvis godsets vægt er under 100 kg.
Rabatten "Under 100 kg 20 %" vil kun blive anvendt, hvis den ligger over rabatten "Alle transporter 10 %". Dette skyldes, at betingelserne for "Alle transport 10 %" altid vil være opfyldt. Hvis den ligger øverst i listen, vil Opter altid anvende den og ikke gå ned til den næste rabat, "Under 100 kg 20 %", i listen.